top of page

Hvem er jeg?

Med solen i skorpionen og tvillingen i ascendanten kan de, som ved lidt om stjernetegn, nok godt se kontrasten i min personlighed. Lige så udadvendt, snaksaglig og nysgerrig jeg er, lige så dyb, eftertænksom og indfølende er jeg også.

Siden jeg var ganske ung, har jeg været optaget af det spirituelle og psykologiske, og i særdeleshed min egen udvikling. Jeg finder alt fra astrologi og åndelighed, til menneskets mange facetter fascinerende. Med årene er det blevet mere klart for mig, at de indre værdier og personlige aspekter betyder langt mere, end blot at gøre mennesker smukke.

IMG_0442_edited.png

I 3,5 år var jeg partner og ejer af klinikken Englehud Face & Wax, på Amager. Efter barsel med min søn Emil, valgte jeg at sælge min andel og påbegynde et nyt eventyr.

Med Hud og sjæl blev min drøm til virkelighed. Jeg fulgte min passion om at arbejde med mennesker på et mere meningsfuldt og helhedsskabende plan. Min tilgang til huden, med sjælen i fokus, omfavner alt det jeg elsker at lave og er rigtig god til. 

Jeg er uddannet:

  • Frisør

  • Fitness instruktør

  • Kosmetiker

  • Healer

  • Holistisk hudterapeut

  • Heart coach

  • Clairvoyant og englekortslæser

  • Kundalini essens yogalærer

Har jeg altid været spirituel?

 

Ja... og nej!

Jeg har altid været et meget spørgende og søgende menneske. Sådan et menneske, der har behov for at forstå den dybere mening med alting. For mig er der ikke noget, der er tilfældigt - jeg ved, at der er en årsag til hvorfor.

I min søgen efter svar, kunne jeg som barn drive, især min mor til vanvid, med alle mine spørgsmål :-) 

Min skoletid bar tydelig præg af, at mine værdier og evner lå i de filosofiske, kreative og sproglige fag. Min intuitive indføling var skarp og jeg var en god menneskekender. Det faldt mig naturligt at tyde folks sindsstemning og oprigtige intentioner. Af den grund har jeg altid tiltrukket de mere udfordret sjæle, som jeg stod klar til at kæmpe for og tage under mine vinger. Min evne til omsorg og empati var stor.

Jeg har altid været draget mod det åndelige, men er vokset op i et ikke troende hjem. På den måde blev jeg ikke mødt i min udvikling på det spirituelle plan.

Igennem mine teenageår og i min søgen efter at skabe min identitet, lukkede jeg langsomt ned for denne umiddelbare og intuitive side af mig. Jeg tillærte mig at nedtone min energi, så jeg også “passede ind”. I virkeligheden lagde jeg låg på, hvem jeg var, ved at flytte mig væk fra min essens.

Nu forstår jeg, at det jeg engang oplevede som det “forkerte” ved mig, faktisk er en gave. En gave, der rummer en lærdom til at inspirere og hjælpe andre til at leve deres liv tro mod deres essens.

Min personlige og spirituelle udvikling er sket gradvist. Uddannelse, meditation og især efter at være blevet mor, har gjort, at en større bevidsthed har åbnet sig og nye veje vist sig for mig.

 

Jeg er stadig på en rejse og vil altid være det, men jeg kan mærke, at jeg har fået en indre ro og er tilbage i min essens af at være et stærkt intuitivt og powerfyldt menneske.

En følelse af at vende hjem til mit sande jeg.

Hvor kommer min passion for hudpleje fra?

 

Min interesse for hud og hudpleje startede allerede i mine spæde teenageår. Som ung døjede jeg, som så mange andre unge, med uren, hormonel hud. Som uvidende pubertetspige tyede jeg til kradse midler og symptombehandlinger, der, som plaster på såret kunne fikse mine problemer hurtigt. Løsninger blev receptpligtige cremer og salver, stærke østrogenprægede P-piller, overdrevet solarieforbrug og timevis af prikken og pillen foran spejlet derhjemme.

I dag forstår jeg årsagen til mine hudproblemer. Hormonel ubalance med alt for mange kamp- og flugtinstinkter og et følelseskaos i min mave, som resulterede i ekstrem træg fordøjelse og mavesmerter, kombineret med forkert hudpleje.

Jeg elsker, at min egen erfaring, og mit arbejde med mange forskellige mennesker og deres hudproblematikker, kan blive ved med at give mig blod på tanden og åbne nye døre til fordybelse og resultater. Mennesket, hvor huden er et lille element, er for mig ikke blot en interesse, men en kæmpe passion og livsmission. Jeg elsker at hjælpe folk på vej - ikke kun til et smukkere udseende, men til et gladere og sundere selv.

          "Kunsten er at turde mærke sig selv - af det kommer din indre power"

 -Mette Jørgensen

bottom of page