
Acerca de

Hvad er Hud og Sjæl?
Hud og sjæl er et univers skabt ud fra min egen erfaring og overbevisning om, hvad skønhed egentlig er.
Som jeg ser det, opnår vi ægte skønhed og indre balance, når vi er tro overfor os selv og tør udleve vores autentiske selv. Det, du egentlig er kommet her for!
I min klinik kombinerer jeg skønhedsbehandlinger med healing og spirituel vækst.
Mit håndværk indenfor hud og hudpleje, bygger på mere end 15 års erfaring. Jeg bruger mine healerevner og stærke intuition til at mærke dig, for at kunne give dig den bedste behandling og vejledning.
Ord jeg ofte hører fra mine klienter er, at de føler en større indre ro efter behandling, en følelse af at være mødt og set for den de er, og at jeg skaber et trygt og nærværende rum, hvor der er plads til alle følelser, og hvor de kan være sig selv.
Når jeg arbejder med huden og kroppen generelt, er det for mig som at læse et landkort, der inviterer til fortællingen om historien bag. De ydre symptomer, du oplever, er nemlig blot en energi, der kalder på opmærksomhed og healing et dybere sted i dig.
Jeg lægger ikke vægt på kostprogrammer, madopskrifter eller lange indkøbslister til helsebutikker. Mit primære fokus ligger i at heale din hud og sjæl indefra. Vejen dertil kan være mange. Vigtigst er, at du booker din første behandling, efter dét, du føler kalder på dig, så ligger vi sammen en plan for resten.
Velkommen til mit univers...
Jeg er så glad for, at du har fundet vej hertil, for det betyder, at jeg kan hjælpe dig.
De sidste 10 år har for mig været en intens bevidsthedsudvidende healingsrejse, hvilket har givet mig en rygsæk fuld af spirituelle værktøjer og en intensivering af min åndelige forbindelse, som jeg ønsker at videregive til dig.
Jeg ser det faktisk som mit kald, ikke blot at hjælpe dig med din hud og selvfølelse, men også at kunne støtte dig i din personlige/spirituelle udvikling og healingsproces.
Jeg har selv gået vejen. Fra dårlig hud til god hud, fra ikke at være "vågen", til at "vågne".
I mit univers er der kun et meget fint slør mellem den åndelige og den fysiske verden. Jeg arbejder med overbevisning om, at alt er skabt og kommer af en årsag. Og den årsag kan jeg hjælpe dig med at opdage, og derved også give dig den gave, at du bedre kan forstå dig selv.
Når din bevidsthed udvider sig, og du forstår, hvordan alting hænger sammen, altså din krop, dine tanker (sindet), og din sjæl (din essens), så falder alle brikkerne på plads.
Jeg har et ønske om for dig, at du må opleve livets synkronisiteter. Det sker, når vi tør overgive kontrollen og derved skaber plads til nuet. I den tilstand vil du kunne mærke, at du er i flow og dermed også, hvad der føles rigtigt for dig. Og det er dér, jeg gerne vil hjælpe dig hen. Op i vibration, ud af frygt og begrænsninger.
Det er min erfaring, at med tillid falder alting let på plads, og derved giver du lov til, at livet kan udfolde sig i et naturligt og perfekt skabt mønster. Det er også her miraklerne kommer til syne.
De mirakler og muligheder jeg ser gentage sig i mit eget liv, og som jeg ønsker, at hjælpe dig til, at skabe i dit liv.
Jeg glæder mig til at støtte dig i din spirituelle udvikling & healingsproces.
Læs om Next Level Ansigtsbehandlinger.
Læs om healende sjæle behandlinger.